Politikker og strategier
Rebild Kommune har vedtaget en række politikker og strategier for kommunens mange opgaveområder.
Vi er midt i en proces med at nytænke, forenkle og udvikle vores politikker. Målet er at få langt færre politikker (fem) som er mere tværgående og som sammen med vores vision: Et aktivt liv – sammen kan danne rammen og sætte retning for kommunens samlede virke.
Sammen udvikler vi Rebild | Vision 2035
Status nye politikker:
- Omsorg og sundhed
– er færdig, godkendt politisk april 2020 - Oplevelser, fritid og fællesskaber
– er færdig, godkendt politisk april 2020 - Natur, klima og balance mellem land og by
– er færdig, godkendt politisk januar 2021 - Erhverv og beskæftigelse (arbejdstitel)
– arbejdet sættes først i gang i den kommende byrådsperiode, da byrådet i januar 2019 vedtog arbejdsmarkedspolitik – se nedenfor - Børn og unge
– er færdig, godkendt politisk juni 2023.
Du kan se de færdige nye politikker her:
-
Vi vil, at alle borgere i Rebild Kommune kan leve et aktivt, værdigt og sundt liv i fællesskab med andre.
Politikken folder sig ud i fire temaer:
- Vi bevæger os
- Vi skaber værdighed
- Vi fremmer sundhed
- Vi er sammen i fællesskaber
Politikken står ikke alene. Den tager afsæt i vores vision: Et aktivt liv – sammen; vores fælles pejlemærke, som også beskriver den overordnede tilgang til løsningen af kerneopgaverne. Politikken spiller desuden tæt sammen med vores andre politikker.
Vores arbejde som kommune ligger i forlængelse af FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling. Denne politik er særligt koblet op på initiativer omkring verdensmålene:
- 3 – Sundhed og trivsel
- 10 – Mindre ulighed
- 12 – Ansvarligt forbrug og produktion
- 17 – Partnerskaber for handling.
-
Vi vil understøtte borgernes livskvalitet gennem sunde fællesskaber og oplevelser i naturen, kulturen og fritidslivet.
Politikken folder sig ud i fem temaer:
- Fællesskaber med plads til alle
- Samarbejde på tværs
- Frivillige gør forskellen
- Sunde oplevelser
- Bredde og elite
Politikken står ikke alene. Den tager afsæt i vores vision: Et aktivt liv – sammen; vores fælles pejlemærke, som også beskriver den overordnede tilgang til løsningen af kerneopgaverne. Politikken spiller desuden tæt sammen med vores andre politikker.
Vores arbejde som kommune ligger i forlængelse af FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling. Denne politik er særligt koblet op på initiativer omkring verdensmålene:
- 3 – Sundhed og trivsel
- 11 – Bæredygtige byer og lokalsamfund
- 15 – Livet på land
- 17 – Partnerskaber for handling.
-
Vi ønsker en bæredygtig og klimavenlig Rebild Kommune, hvor naturen trives og blomstrer og hvor borgerne har rige muligheder for friluftsliv og foreningsliv både på landet og i byerne.
Politikken folder sig ud i fire temaer:
- Biodiversitet
- Friluftsliv
- Klima og miljø
- Landsbyerne og det åbne land
Politikken står ikke alene. Den tager afsæt i vores vision: Et aktivt liv – sammen; vores fælles pejlemærke, som også beskriver den overordnede tilgang til løsningen af kerneopgaverne. Politikken spiller desuden tæt sammen med vores andre politikker.
Vores arbejde som kommune ligger i forlængelse af FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling. Denne politik er særligt koblet op på initiativer omkring verdensmålene
- 3 – Sundhed og trivsel
- 6 – Rent vand og sanitet
- 7 – Bæredygtig energi
- 11 – Bæredygtige byer og lokalsamfund
- 13 – Klimaindsats
- 14 – Livet i havet
- 15 – Livet på land
- 17 – Partnerskaber for handling.
-
Rebild Kommune er ansvarlig for, at alle børn og unge indgår i aktive og udviklende fællesskaber, sikres trygge overgange og mødes med respekt
Politikken folder sig ud i fem temaer:
- Livsduelighed
- Indflydelse og medinddragelse
- Mangfoldige og meningsfulde fællesskaber
- Uddannelse og læringsmiljøer
- Trivsel og rettidig handling
Politikken står ikke alene. Den tager afsæt i Byrådets Vision 2035: "Sammen udvikler vi Rebild"; vores fælles pejlemærke, som også beskriver den overordnede tilgang til løsningen af kerneopgaverne. Politikken har desuden tæt tilknytning til kommunens øvrige politikker.
Vores arbejde som kommune ligger i forlængelse af FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling. Denne politik er særligt koblet op på initiativer omkring:
- 3 - Sundhed og trivsel
- 4 - Kvalitetsuddannelse
- 8 - Anstændige jobs og økonomisk vækst
- 10 - Mindre ulighed
- 17 - Partnerskaber for handling.
Indtil vi er i mål med de nye politikker gælder de ”gamle” fortsat. Selvfølgelig i samspil med de nye. De er listet nedenfor i alfabetisk rækkefølge.
-
Byrådet godkendte på deres møde den 31. januar 2019 Arbejdsmarkedspolitikken for Rebild Kommune for 2019-2022.
Formålet med arbejdsmarkedspolitikken er at sætte en tydelig politisk retning for de næste fire år. Inden for arbejdsmarkedsområdet arbejder vi med fokus på de to kerneopgaver:
- at virksomhederne får den arbejdskraft, de har behov for
- at flest mulige borgere er i job eller uddannelse.
De to kerneopgaver er hinandens forudsætning, og jobcentret skal understøtte, at de kan og skal løses sammen.
-
Med den politisk godkendte demensstrategi sættes pejlemærkerne for demensområdet, der skaber rammerne for hvilket tilbud, vi skal have til borgere med demens og deres pårørende i Rebild Kommune.
-
Rebild Kommune opretter et samlet erhvervs- og turistkontor. Det ny kontor får selvstændig ledelse og formålet er at skabe endnu bedre vilkår for erhvervslivet og turismen i Rebild Kommune.
På nuværende tidspunkt har kommunen et erhvervskontor og et turistkontor. De bliver lagt sammen til et erhvervs- og turistkontor, og samtidigt bliver der ansat en erhvervs- og turistchef.
Kommunens erhvervs- og turismepolitik skal gennem konkrete tiltag føres ud i livet. Det skal blandt andet ske ved at udbygge samarbejdet mellem private aktører og det offentlige på erhvervs- og turistområdet.
Der skal skabes bedre synlighed overfor erhvervslivet, arbejdes målrettet på at skaffe flere virksomheder til Rebild Kommune, servicen for turister skal gøres endnu bedre og der skal udvikles og gennemføres nye ideer og initiativer der kan støtte erhvervslivet og turismen.
Politik og vision
Byrådet har, den 26. september, godkendt en ny erhvervs- og turismepolitik. Af politikken fremgår det blandt andet at en del af kommunens vision på erhvervsområdet er at 'Rebild kommune vil være den foretrukne erhvervskommune i Nordjylland for små og mellemstore virksomheder', og den nye organisation skal være med til at understøtte dette.
-
Rebild Kommune vil med folkeoplysningspolitikken definere rammen og visionen for fritidsområdet for alle kommunens borgere.
Folkeoplysningspolitikken træder i kraft den 1. august 2012, og er godkendt af byrådet den 1. marts 2012.
-
Formålet med forsikringspolitikken er, at der i Rebild Kommune administreres efter fælles regler i forsikringssager. Forsikringspolitikken omfatter alle kommunens institutioner/afdelinger og samtlige ansatte.
Forsikringspolitik
-
Rebild Kommunes Handicapstrategi er vedtaget af byrådet d. 27. april 2023, og den gælder til og med 2026. Handicapstrategien er i overensstemmelse med FN’s handicapkonvention, og er bygget op omkring tre temaer:
- Lige muligheder for alle
- Fysisk tilgængelighed
- Kommunikativ tilgængelighed
-
Integrationspolitikken beskriver de overordnede rammer og danner fælles grundlag for samarbejde og retning for integrationsindsatsen i Rebild Kommune.
Politikken indeholder vision, værdier og mål. Politikken beskrives i fire temaer: "Modtagelse og bosætning", "Børn og unge", "Job og uddannelse" og "Seniorliv".
-
Denne politik er et sæt retningslinjer for, hvordan du som borger kan forvente at blive mødt af ansatte ved Rebild Kommune.
Vi møder dig i øjenhøjde og med respekt for dit liv og samlede situation. Vi søger samarbejde og en ligeværdig dialog. Alle bliver behandlet ordentligt med professionalisme, ansvarlighed og faglighed. Vi har tavshedspligt og behandler derfor alle henvendelser/oplysninger fortroligt.
-
Rebild Kommune ønsker at være en attraktiv arbejdsplads, hvor alle trives. Vi anser trivsel blandt ledere og medarbejdere og god opgaveløsning som to sider af samme sag. Trivsel handler bl.a. om sammen med andre at nå nogle mål, at bruge sine kompetencer og få mulighed for faglig og personlig udvikling.
Rebild Kommunes personalepolitik tager udgangspunkt i, at medarbejderne er kommunens vigtigste råstof. Personalepolitikken handler om mennesker og det samspil mellem mennesker, der har som mål at skabe resultater, så Rebild Kommune bliver en god kommune at bo og arbejde i.
Personalepolitikken suppleres af en række delpolitikker, der beskriver hvordan vi forholder os på mere specifikke områder, ligesom vi også har retningslinjer for frihed og særlige mærkedage:
Personalepolitisk redegørelse
For at følge op på vores personalepolitik udarbejder vi hvert år en personalepolitisk redegørelse.
Attraktive arbejdspladser
Rebild Kommune arbejder aktivt på, at kommunens mange arbejdspladser skal være attraktive for både nuværende og kommende medarbejdere. Det gør vi ved at sætte fokus på:
- God og anerkendende ledelse
- Arbejdsmiljøet - det gode fællesskab mellem kolleger og gode, sikre fysiske rammer
- Spændende opgaver - indflydelse på eget arbejde, balance mellem krav og ressourcer samt gode udviklingsmuligheder
- Mulighed for det hele liv - hensyn til familie- og fritidsliv
- Personalegoder, herunder sundhedsordninger
- Passende løn
- Et godt image – at arbejde på en arbejdsplads, man kan være stolt af.
-
Rebild Kommunes indkøbs- og udbudsstrategi udgør den overordnede ramme for, hvordan Rebild Kommune håndterer indkøb og udbud.
Formålet med indkøbs- og udbudsstrategien er at understøtte indsatsområderne igennem en samlet strategi, samt for at sikre, at kommunen arbejder mere aktivt med FN’s verdensmål og med bæredygtig udvikling. Indkøbs- og udbudsstrategi gælder for alle kommunens indkøb, herunder bygge- og anlægsopgaver og varer og tjenesteydelser. Desuden skal indkøbs- og udbudsstrategien sikre, at Rebild Kommune lever op til gældende lovgivning om udbud og lever op til forpligtelserne ifølge kommunernes økonomiaftaler med regeringen.
Indkøbs- og udbudsstrategien blev godkendt af byrådet i februar 2022.
-
Sprogstrategien opsætter mål og rammer for arbejdet med børn og unges sprog-, læse- og skrivefærdigheder og er primært henvendt til fagpersonalet på skole- og dagtilbudsområdet.
-
Rebild Kommune både kan og vil gerne påtage sig et stort medansvar for at skabe et samlet stærkt sammenhængende sundhedsvæsen, hvor borgerne både kan få den nødvendige specialiserede hospitalsbehandling og sundhedsfremmende, forebyggende og opfølgende sundhedstilbud af høj kvalitet i borgernes nærmiljø.
Byrådets vision går i tråd med tanken om det nære sammenhængende sundhedsvæsen, idet visionen frem mod 2025 lyder som følgende:
”I 2025 er vi fortsat Nordjyllands sundeste kommune. Vi danner rammen om et sundt, trygt og sammenhængende liv for alle – med plads til både aktive oplevelser og fordybelse. Vi har mod og økonomi til at eksperimentere og prøve nyt – det er med til at sikre en positiv udvikling”.Rebild Kommune har et højt politisk ambitionsniveau og mod til at gå nye veje i forhold til udvikling på sundhedsområdet og udviklingen af det nære sammenhængende sundhedsvæsen.
-
Byrådet vil gerne sikre, at dækningen med bredbånd hurtigst muligt bliver bedre i Rebild Kommune. Som loven ser ud i dag, kan det bedst gøres ved at reducere eller helt fjerne de barrierer, der hindrer teleselskaberne i at udbygge bredbåndsnettet. Byrådet har vedtaget en strategi, der skal støtte dette formål.
-
Med den økonomiske politik sætter vi de økonomiske mål - for eksempel omkring kommunes likviditet, låneoptagelse, anlægsinvesteringer og -niveau, garantier, leasing, råderum, effektiviseringer.