Vækst- og Udviklingsprisen
Rebild Erhvervsudviklingsråd stiftede i 2015 en ny årlig erhvervspris, Vækst- og Udviklingsprisen, som blev uddelt for første gang i 2016.
Rebild Erhversudviklingsråd besluttede i 2015 at stifte en årlig Vækst- og Udviklingspris, der skal anerkende enkeltpersoner, virksomheder og organisationer, der har gjort en ekstraordinær indsats for erhvervsudviklingen i Rebild Kommune.
Vinder af Vækst- & Udviklingsprisen 2023
- Niels Moes
I 2023 løb Niels Moes, en foregangsmand for naturbevarelse og en ildsjæl inden for kultur- og oplevelsesbranchen, med prisen. Han var blandt de 3 nominerede til prisoverrækkelsen, som fandt sted den 26. januar i Business Park Nord til Årsmøde for erhvervsdrivende i Rebild. De 2 andre nominerede til erhvervsprisen var Maskinfabrikken Esko og Smartcykler.dk
LÆS MERE OM VINDEREN HER
(Foto: Vinder af erhvervsprisen Niels Moes )
Hvem mener du, der fortjener at vinde Vækst- og Udviklingsprisen 2024?
Kender du en virksomheder, organisation eller enkeltperson som har bidraget med et eller flere af følgende kriterier i det forgangne år:
- Har gjort det ekstraordinært godt i 2022
- Udviser social bevidsthed, socialt ansvar samt engagerer sig i det lokale samfund
- Er ambassadør og hjælper med at sætte Rebild Kommune på landkortet
- Bidrager til at skabe en aktiv og dynamisk kommune
- Skaber vækst og grobund for en positiv udvikling af Rebild Kommunes erhvervsliv og arbejdsmarked
- Har skabt en iværksættervirksomhed, som kan fungerer som inspiration og forbillede for andre virksomheder i kommunen.
Sådan indstiller du en kandidat
Alle kan året rundt indstille kandidater til Vækst- og Udviklingsprisen. Kender du en virksomhed, organisation eller enkeltperson, som burde modtage prisen - eller ønsker du eller din virksomhed selv at opstille?
Send din indstilling, hvor du skriver følgende:
- Navnet på den indstillede kandidat*
- Begrundelse for din indstilling
- Oplys dine kontaktoplysninger
Du kan indstille din kandidat lige her
Sådan findes én vinder
Ud af de indstillede kandidater udvælger dommerkomitéen 3 nominerede til prisen. Og ud af de 3 nominerede findes én vinder. Dommerkomitéen består af Erhvervsudviklingsrådets forretningsudvalg, samt prisvinderne fra de forrige to år.
Vinderen af Vækst- og Udviklingsprisen kan se frem til en præmie på en værdi af 10.000 kr., samt den flotte Vækst- og Udviklingsstatuette.
Sidste chance for at indstille én kandidat til prisoverrækkelse i 2023 er den 02. januar 2023.
*Du må gerne indstille flere personer til Vækst- og Udviklingsprisen