Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

""

Lån kommunale lokaler og anlæg

Godkendte foreninger og aftenskoler kan låne kommunale lokaler og faciliteter til deres foreningsaktiviteter. Både godkendte foreninger og andre skal være opmærksom på, at overnatning på skoler og i haller kræver en tilladelse fra beredskabet.

Kommunale lokaler er f.eks. folkeskolernes lokaler og sale, Støvring IF Multisal og Støvring Gymnasiums gymnastiksal.

For at få anvist kommunale lokaler og udendørsanlæg skal din forening være godkendt som frivillig folkeoplysende forening eller aftenskole af Rebild Kommune. Fordelingen af lokaler sker på baggrund af reglerne for folkeoplysende foreninger og aftenskoler i Rebild Kommune.

Foreninger og aftenskoler kan booke de kommunale lokaler og Støvring IF Multisal og Støvring Gymnasiums 2 gymnastiksale til aktiviteter på

www.forening.rebild.dk

Særligt om overnatning

Ved overnatning på folkeskoler opkræves et gebyr på 10 kr. per deltager. Gebyret opkræves af den enkelte skole.

Både godkendte foreninger og andre skal have tilladelse til at overnatte i lokaler, der ikke er godkendt som hotel eller lignende. Det gælder også lokaler, der ikke er kommunalt ejede, for eksempel haller. Du skal ansøge senest tre dage før datoen for overnatningen. Du kan ikke ansøge senere end dette tidspunkt. Det er beredskabet, der giver tilladelsen. Du skal være opmærksom på, at der er en række regler for midlertidig overnatning, der skal overholdes.

Læs nærmere på retsinformation

Midlertidig overnatning - ansøg her

Ansøgning om tilladelse til midlertidig overnatning foregår hos Nordjyllands Beredskab via nedestående link.

Ansøgning om midlertidig overnatning

Driller den digitale selvbetjening?
Ring til Den Digitale Hotline på telefon 70 20 00 00.
Man.-tors.: 8.00-20.00, fre.: 8.00-16.00, søn.: 16.00-20.00

Cookieinformation

Muni ver. 2.0