
Tilbud til børn og unge
Rebild Kommune har en række forskellige tilbud til børn og unge, der ønsker en aktiv og spændende fritid.
Læs om tilbuddene her:
-
Er du ung mellem 13 og 18 år? Vil du gerne hygge med vennerne efter skoletid og måske endda lære lidt ekstra? Har du lyst til at deltage i forskellige ture, rejser og events? Eller er du mere til fællesspisning og fester? Uanset hvad, så har Rebild Ungdomsskole garanteret et tilbud, der passer lige til dig.
Rebild Ungdomsskole er stedet der holder åbent, når de andre lukker, og hvor du og kammeraterne aldrig kommer til at kede jer. Selvfølgelig er der plads til hygge og snak med vennerne, men der er også mulighed for lektielæsning og for undervisning i emner, som du garanteret også synes er spændende.
Dækker hele kommunen
Rebild Ungdomsskole er for alle 13-18-årige i hele kommunen, så derfor er vores lokaler også spredt bredt ud over kommunen. Du finder Rebild Ungdomsskole i
- Nørager
- Skørping
- Suldrup
- Støvring
- Terndrup
Læs mere om alle tilbuddene og se åbningstider og adresser på www.rebildungdomsskole.dk
-
”At skabe levende rum for børn og voksnes musiske og kreative identitetsdannelse gennem fokus på faglighed, fordybelse og fællesskab.”
Rebild Kulturskole tilbyder undervisning i musik, sang, dans og billedkunst. Målgruppen er primært børn og unge i alderen 0 til 25 år, men der tilbydes også undervisning til voksne.
Rebild Kulturskole har et bredt samarbejde med blandt andet: folkeskoler, ungdomsskole, biblioteker, børnehaver, dagpleje grupper i Rebild kommune.
Du kan tilmelde dig undervisning og se en oversigt over kulturskolens arrangementer på Rebild Kulturskoles hjemmeside
-
Rebild Naturskole er et tilbud til alle generationer om at komme ud i naturen, men den primære målgruppe er kommunens skoleelever.
Naturskolen råder over tre naturskoler beliggende forskellige steder i skoven, samt en rullende udeskole og en skoletjeneste på Boldrup Museum. Naturskolen er også tovholder for skovens laug. Skovens laug er forskellige tilbud om frisk luft, motion og socialt samvær. Lauget er åbne for alle, der har tid og lyst til at deltage.
Du kan læse meget mere om alle mulighederne på naturskolens hjemmeside.
-
Hvert år tilbyder lokale foreninger aktiviteter for børn i den første og den sidste uge af sommerferien.
Lokale idrætsforeninger, fritidsforeninger og institutioner går hvert år sammen om at lave ferieaktiviteter for børn i Rebild og Mariagerfjord Kommuner. Alle børn, der er bosiddende eller går i skole i de nuværende 2.-6. klasser i Rebild og Mariagerfjord kommuner, kan deltage i aktiviteterne.
Forening
Vil din forening gerne være med til at give lokale børn en aktiv og spændende sommer? Og lokke nye medlemmer til? Så kontakt Center Sundhed, Kultur og Fritid for en snak om mulighederne, på 99 88 84 50 eller cskf@rebild.dk
Program og tilmelding
Er du som barn eller forældre interesseret i årets aktiviteter, så bliver de lagt på Aktiv Ferie For Børns hjemmeside i løbet af maj hvert år. Det er også her, at du kan tilmelde dig til aktiviteter.
Hvornår og hvor?
Aktiviteterne finder sted i løbet af første og sidste uge af børnenes sommerferie. Aktiviteterne er fordelt ud over hele kommunen, og da Aktiv Ferie For Børn afholdes i samarbejde med Mariagerfjord Kommune, er der også mulighed for at deltage i aktiviteter i Mariagerfjord Kommune.